Sider

lørdag den 31. august 2013

Kopkager - Kokos Brownie

Uha ja, så fik jeg mig lige en ny USUND hobby, nemlig kop kager ;) De smager da himmelsk og kan laves i små portioner. Det er da skide smart og så tager de kun 3 minutter at lave med bagning. Nu er der i hvert fald ikke mere panik inden gæsterne kommer, for det er nemt, hurtigt og bliver lavet lige til at servere. 

Det skal du bruge:

2 spsk Oliven olie
2 spsk Usødet kakao
4 spsk Sukker (jeg har brugt rørsukker)
4 spsk Hvedemel
4 spsk Vand
1 spsk Kokos

En kop der kan tåle microovn
Microovn
Ske

(Jeg tror de fleste kopper kan tåle microovn. Ingen af mine har taget skade endnu :))


Det er så simpelt, at det er underligt, at jeg ikke har tænkt på det før, men længe leve pinterest, hvor jeg fandt en masse KopKage opskrifter, men ingen der virkelig tiltalte mig. Jeg surfede rundt på nettet og støtte ind i en masse danske opskrifter også og har modificeret dem lidt, så de passer til mig :)

Sådan gør du:

1. Fyld alle de tørre ingredienser ned i koppen først. 


2. Fyld de våde vare i koppen. 


3. Bland det hele rigtig godt sammen. 


4. Bag kagen i microbølgeovnen på max styrke i 1½ minut.


5. Spis kagen :) Nemt ikke?

Pas på kagen er MEGET varm, når den kommer ud 
og har godt af at stå bare 1 minuts tid, inden den spises. 


Kagen her er robust, meget tung chokoladeagtig, men smager fantastisk. 
Et godt glas mælk til eller vanilieis vil sætte prikken over i'et til denne kage. 

Vil du gerne have den lidt mere tør, så giv den 2 minutter i microbølgeovnen i stedet for 1½ minut. 

Kagen kan spises fra koppen eller den kan forsigtigt skæres ud af koppen med en kniv 
og serveres på en tallerken. Du bestemmer :) Jeg syntes det er sjovest, at spise den af en kop :)

Energifordeling i hele kagen:

Kcal: 537
Protein: 7 gram
Kostfibre: 3 gram

Jeg regner med, at prøve flere variationer af denne skønne kage, da den er super nem og jeg så ikke spiser mere end den ene stykke kage. Jeg vil også prøve at finde nogle modeller der er lidt mindre fedende :) Jeg holder jeg helt klart opdateret, når der sker noget nyt på KopKage fronten. 

Lavet af PeacefulAngel

torsdag den 29. august 2013

Mobilholder

Nu kan jeg altid finde min mobiltelefon, hvis jeg bare husker hvor holderen er :) Jeg elsker farver så det er ikke så svært, at finde denne her, som altid er på mit natbord. Den er super hurtig at lave og meget nem samtidigt. Den koster ikke alverden og da vi havde det hele derhjemme, så skulle vi ikke engang til, at købe tingene. 

Er den ikke fin?



Det skal du bruge:

En toiletrulle
Tegnestifter
Washitape



Sådan gør du: 

Tag toiletrullen og mål, hvor stort hullet skal være for, at den passer til DIN mobil telefon. Jeg har lavet lidt luft på begge sider, så den også er til, at få op igen uden alt for meget besvær. 




Marker hvor stort hullet skal være og klip/skær hullet ud. Afprøv om hullet passer til din mobil telefon. 


Sæt din telefon i hullet og prøv dig frem med, hvor hullerne skal være så den kan holde balancen. Vores telefoner er temmelig tunge i det, så det var nødvendigt med 2 tegnestifter, en i hver side. Tegnestifterne sidder til støtte bagpå mobilholderen. 


Prøv dig frem med hvordan fødderne skal sidde i forhold til, at holde din mobiltelefon. Som det ses her, så prøvede jeg også lidt højere oppe med fødderne, men så væltede min mobil hele tiden, så måtte flytte hullerne længere ned. Nu har den så fået fødder og er klar til pyntning for toiletruller er ikke det kønneste. 


Nu tager du den washitape, som du godt kan lide. Jeg syntes den her var ganske fin til mit lille projekt. Den lyser godt op, så jeg altid kan finde min mobil, når den sidder i sin holder :)


Nu putter du en stribe tape på af gangen, indtil du når tilbage til hvor du startede. Den sidder lidt skævt denne her, men det ses ikke til sidst. 


Fold den ind i enderne, så for du et mere færdigt look. 


Nu er du hele vejen rundt og den er færdig til brug :)


Den ser sådan her ud, når den er færdig. 


Når vi oplader vores telefoner (det sker tit, den bliver jo brugt), så vender vi bare telefonen på hoved ned i holderen, da dens stik sidder i bunden af mobilen. 

Lavet af PeacefulAngel

tirsdag den 27. august 2013

Gavepapir holder

Er du også træt af, at gavepapiret ruller sig ud, når den er blevet åbnet og ikke skal bruges før næste gave bliver pakket ind? Ja, så finder der en nem og hurtig løsning på det. Det tager maks to minutter at lave, samt den er børne venlig. 

Det skal du bruge:

En saks
Gavepapir
En toiletrulle


Sådan gør du:

Klip toiletrullen over på den lange side.

 

Put toilet rullen rundt om gavepapiret. 


Og nu er det slut med at gavepapiret ruller sin vej, når du opbevare det. 

Lavet af Omalley

fredag den 23. august 2013

Vatrondellernes erstatning

For at spare miljøet og spare tonsvis af gode danske kroner, har jeg nu lavet mine egne "vatrondeller", som er genbrugelige og billige. De her kan vaskes og koster kun 2½ krone at lave. Jeg har lavet en super simpel model af en "rondel" jeg så på Pinterest - den her (er du ikke på Pinterest, så er blogindlægget her).De er tynde, nemme at håndtere og går ikke i stykker når de bliver våde. De kan laves runde, hvis det passer bedre ind i stilen i dit hjem. 

På billedet se både den rigtige vatrondel, som kan koster formuer, når de bruges hver dag og min som er genbrugelig. Den kan laves i alle mulige farver. Ingen syning, kun saks og lineal :)


Det skal du bruge:

Lineal (ikke vidst på billedet)
Saks
En ny indkøbt klud 


Sådan gør du:

Fold kluden ud, så den kun er i et lag.
Mål den størrelse du gerne vil have. Mine er 5 cm x 5 cm. 
De er ikke så store, men jeg syntes det er passende for mig. 
Klip den første "rondel" ud og derefter kan du bruge den som måleenhed til de næste.


Når du er færdig med, at klippe, så har du en lille bunke, som er klar til brug. De er dejligt bløde og kan hurtigt komme i vaskemaskinen i en BH pose, så har du styr på dem mens du vasker.


Her står de så i en lille bøtte på badeværelset. Jeg har puttet dem i en bøtte, 
så de ikke bliver støvede eller på anden måde beskidte. Det er jo ikke
godt for vores hud, hvis de har urenheder med sig.

Bøtten skal friskes op, så den er pænere at kigge på. Jeg lover, 
at opdatere jer, når jeg har fundet en pænt design til den. 


De her kostede som sagt længere oppe ca. 2½ krone, at lave og hvis du køber 
de billigste vatrondeller så koster de 7½ kroner, så der er da lidt at spare hver gang du 
vasker dem her :) Både pengemæssigt og miljømæssigt.

God fornøjelse :)

Lavet af PeacefulAngel

onsdag den 21. august 2013

Vaser af garn

På min fridag ville jeg lave et gør det selv projekt, som jeg havde haft lyst til at afprøve siden jeg så det her på Pinterest. Farverne skulle også være de rigtige, så jeg gik en tur i Søsterne Grene og fandt de to farver garn, som jeg syntes passede til min kommende stil i mit hjem. I den lokale genbrugsbutik fandt jeg nogle firkantede temmelig slidte glas, som jeg syntes kunne være pæne. Det ses ikke, at de er slidte, når først garnet kommer på.

Det skal du bruge:

1 glas
Kontakt lim
Garn i to farver
Pensel


Sådan gør du:

1. Find enden på garnet før du begynder projektet, så du hurtigt 
kan komme i gang med, at sætte garnet på og gør glasset rent inden start.

2. Start med at smøre lim på en tredjedel af glasset og sæt garnet stramt på. 
Hold hele tiden garnet stramt. Når du stifter mellem farverne, 
så stop på et hjørne, hvis glasset har kanter eller fortsæt, hvor den forrige farve slap.


3. Efter farveskiftet fortsætter du helt op til toppen, 
hvis du skal lave samme mønster som her, ellers fortsætter 
du bare til du ønsker at skifte farve igen.


Når du er kommet op til den tredjedel, som du satte lim på så limer 
du en ekstra tredjedel og sætter garn på det stykke og til sidst tager 
du det sidste stykke og limer. 


Sådan her ser mine vaser ud, da de var færdiglavet. 
For, at bryde mønsteret lidt, så valgte jeg at lave en enkelt, 
hvor striben var højere oppe. 

Lavet af Omalley

søndag den 18. august 2013

Fjern nemt fedt fra pander

En gang imellem, så bliver vores pander altså bare super fedtede og det er så besværligt, at få af panderne igen. Det kræver i hvert fald opvaskemiddel, hvis du spørger mig, men det er de færreste pander der må udsættes for den slags. Derfor gik jeg i tænkeboks for, at finde en løsning der var lidt nemmere.


Og jeg fandt faktisk en, så mine pander ikke længere er 
irriterende at vaske op. Det tager 12 minutter, 
hvor du ikke gør meget andet end lige at hælde en 
blanding ned i panden og så ellers bare vente :)


Det skal du bruge:

En fedtet pande
Bagepulver
Vand


Sådan gør du:

Hæld lidt vand i panden, så der er lidt over det hele og drys på bagepulver ud over. 
Bland det sammen til en ensartet masse og lad det sidde i 10 minutter. 

Når de 10 minutter er gået, så er den klar til at blive skyllet af. 
Rester kan fjernes med en klud og hvis de er genstridige, så giv 
panden en tur mere med bagepulver og vand. 


På billederne nedenunder kan panderne ses efter en omgang med bagepulver og vand. 
De er blevet fine og rene, lige klar til at komme i skabet igen. 
Jeg skyllede dem rigtig godt, så jeg var sikker på, at der ikke var 
flere rester af bagepulver tilbage på panden.



De ser ikke lækre ud, men det kommer de til :)


Sådan kommer de til, at se ud (nedenunder).


Den lille var lidt mere genstridig og skulle have to gange for, at komme 
til at se fin ud igen, men det lykkedes ;)


Længe leve bagepulverets effekt på fedt :)


Lavet af Peacefulangel

lørdag den 17. august 2013

Bananflue dræber, Part 1

Hvis du skulle være så uheldig, at du får bananfluer i dit køkken, så fortvivl ikke. Der er en løsning. Den fjerner dem ikke på en dag, men lidt af gangen så forsvinder de ned i denne bananflue dræber blanding. 

Det skal du bruge:

En meget sukkerholdig saft
Lidt sød frugt
Opvaskemiddel


Vi har valgt at bruge en hyldeblomst saft med masser af sukker i, 
men hvis du ikke har det, så tror jeg på, at cola med sukker vil 
virke lige så fint, som saften. 


Sådan gør du:

Tag en skål og hæld saft i. Den behøver ikke være fyldt, bare et par centimeter er nok. 
Fluerne er ikke så store, så de kan sagtens drukne i meget lidt saft. 

Derefter skæres lidt sød frugt ud og puttes i saften. Vi brugte æbler første gang, 
som det kan ses på det sidste billede og denne gang har jeg brugt vindruer. 
Fluerne elsker frugt, så derfor lokkes de af den søde duft af saften og frugterne. 

Når frugt og saft er kommet i, så skal der nogle dråber opvaskemiddel ned i. 
Opvaskemidlet fanger de små fluer, når de lander på frugten eller saft 
overfladen og så drukner de, fordi de ikke kan komme væk igen.

Fælden stilles der hvor de små fluer færdes allermest ellers fanger du ikke så mange.
Nu er der bare tilbage, at vente på at de hopper i fælden. 
Hav tålmodighed. Det skal nok virke. 


Så er de fluer fanget, så mangler vi bare resten :)

Når interessen for saften forsvinder, så laves der bare en ny portion 
med frisk frugt i, som igen vil lokke dem i fælden. 

Der er dog en enkelt bivirkning ved at gøre det på denne måde. Der er andre dyr, som også bliver tiltrukket af denne sødme fra saften, som eksempelvis bier, så luk evt. det nærmeste vindue, så bierne ikke kan dufte det. Bierne kan åbenbart godt tåle lidt opvaskemiddel. 

Lavet af PeacefulAngel

fredag den 16. august 2013

Hurtig te pletfjerning

Min roomate drikker meget te og det er jo sådan med tekrus, at de bliver farvede indeni, hvilket ikke er særlig kønt. Det kan være svært, at få af igen, men nu skal jeg vise dig et super nemt trick, som ikke giver sved på panden overhoved. 



Sådan ser vores kopper ud, når der er drukket te af dem.


Kedelig farve, når den nu skulle være helt hvid, men 
det kan der da heldigvis gøres noget ved.

Det skal du bruge:

Vand
Bagepulver
En te plettet kop
En teske


Sådan gør du:

Put 2 teskeer vand ned i tekoppen og bland 3 teskefulde bagepulver ned i.
Bland det sammen til en tyk masse, som du smøre ud på hele koppen. 


Lad det stå i 10 minutter, når du har puttet massen på koppen. 
Skyl massen af med vand og sidder der nogle få rester endnu, 
så kan de nemt skrubbes af med en grydesvamp. 


Vupti, fin ren kop uden besvær :)

Det skal jeg så meget gøre, hver gang en af disse kopper 
kommer ud til opvasken. Det er jo virkelig nemt. 

Lavet af PeacefulAngel

tirsdag den 13. august 2013

Ørering uden hul i øret

Jeg elsker smykker og ville så gerne have huller i ørene, men det har jeg ikke endnu, så da jeg fik en masse smykker af en veninde, så faldt jeg over denne skønne tåring. Jeg kan bestemt ikke lide, at have ringe på tæerne, så jeg ville egentlig have smidt den ud, da jeg ser nogle hjemmelavede ørering på Pinterest (hvor ellers :)), hvor folk ikke havde hul i ørene. Det var da bare super fedt, så jeg måtte lige prøve om jeg kunne finde en løsning med denne ring. 


Her er tåringen så, som den ser ud før den kommer til, at blive til en ørering. Jeg prøvede at sætte ringen flere steder, men den sidder bedst, som vist på billedet nedenunder. 

Jeg tog ringen lidt fra hinanden, så jeg kunne få den ind over øret og når jeg syntes den sad rigtigt, så klemte jeg den fast til øret. Den kan sidde der hele dagen og du kan gøre som du plejer uden den falder af. 


Det ligner at jeg har fået en piercing, men den er ganske uden hul :)

Lavet af PeacefulAngel

søndag den 11. august 2013

Vaser og lysestager

Idag satte vi vindues film op på køkken vinduet og da der var en smule tilbage så fandt Vi på at lave lysestager og vaser med denne film rest. Her er opskriften til disse matte vaser og stager.

Det skal du bruge:

Glas
Vindues film
Fyrfadslys eller blomster


Det skal du gøre:


1. Sørg for, at glasset er rent før du sætter filmen på.


2. Klip vindues filmen til så den passer med glasset du bruger.

3. Sæt filmen på glasset lidt af gangen, mens bagbeklædningen 
stadig sidder på det stykke du ikke sætter på. Glat det ud undervejs,
så der ikke kommer luftbobler og krøller.


4. Det er færdige nu og du kan sætte et fyrfadslys ned i 
eller blomster, alt efter hvad du ønsker at bruge dem til.


Den færdige lysestage med et fyrfadslys i. 


Den færdige vase med smukke roser i. Se i tippet
hvordan blomsterne kan stå mere samlet.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

TIPS:
Du kan bruge sien fra marinerede sild til, at putte i glasset, så blomsterne 
står mere lige og samlet. Det er nemt og rigtig flot.



Lavet af Omalley