Sider

torsdag den 19. september 2013

To do liste på køleskabet

Rodet på vores køleskab var ved at drive mig til vanvid og manglen på en ordentlig to do liste, som ikke sådan lige forsvinder gør, at jeg ikke for lavet det der er vigtigst i vores hverdag herhjemme, så derfor slår jeg hermed to fluer med et smæk. Denne to do liste bliver ikke væk - det kan jeg love dig ;)

Jeg har to billeder med hvad du skal bruge til dette projekt, da der lige skal laves nogle magnetklemmer før resten af projektet kan færdiggøres. De er super nemme og du kan se hvordan de laves her.

Det skal du bruge:

Projekt 1:

Magnetter
Lim
Klemmer (de her er af træ)

Projekt 2:

Kuverter
Malertape
Saks
Papir
Projekt 1 klemmerne


 

Først putter du limen på magnetten og trykker klemmen og magnetten sammen i nogle sekunder til den ikke glider helt så lidt rundt mere. De er tørre og klar til brug efter cirka en time (måske mindre, hos mig lå de en time).

 

Så er det to do listens tur. Mål op hvor du vil have din liste hængende, som du kan se vi har gjort på det første billede (nede i bunden). Sæt tapen op og forsøg, at få det så lige som muligt. Det er faktisk sværere end det lige lyder :) 

Derefter måler du ud til en linje i midten både vandret og lodret, som du kan se på det andet billede. Tape begge linjer op og så er du færdig med det "kedelige" arbejde og klar til dekorationen. 

 

Nu ser din to do liste sådan her ud. Ja, jeg ved det, den ser kedelig ud, men bare vent den bliver langt smukkere at se på  :)


Så skal vi til det sjove arbejde, nemlig at dekorere denne to do liste. Den sidder jo på køleskabet, så der må gerne være nogle farver og lidt liv, så bliver den da heller ikke overset. 

Det første jeg gjorde var, at tage noget farvet papir og klippede bogstaverne ud til overskriften. Du kan gøre alt muligt med skriften, som sætte teksten skævt eller forskyde hver andet bogstav, så det er højere eller lavere end det andet, men jeg valgte den helt simple løsning. Farven blå er valgt ud fra, at jeg på et tidspunkt flytter ud af vores fælles lejlighed og ved, at han vil elske at der var blå i hans hjem :)

Nå, men derefter lavede jeg de små skilte i hvert felt med en overskrift skrevet med en stort tynd tusch. På vores to do liste står der i felterne:

Vigtig - Haster
Vigtigt - Haster ikke
Ikke vigtigt - Haster ikke
Ikke vigtigt - Haster

Men du kan skrive lige hvad du vil i disse felter. Hvis I er fire mennesker i jeres husstand kan hver person have sin rubrik. Kun fantasien sætter grænser. Er I kun to, så kan I fjerne den ene af de midterste stregerne, så der kun er to felter tilbage - du bestemmer :)

Nu er du klar til, at tage din nye to do liste i brug. De små papirs sedler er lavet af en gammel hvid kuvert, som er klippet i 4x4 cm. 


Det er kun mig der på billedet har fået sat mine to do sedler op, men resten kommer op senere. De røde klemmer er mine og de blå er min romates. Jeg syntes det fungere rigtig godt og der er nu rigtig godt plads på vores køleskab. 

Lavet af Omalley og Peacefulangel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar