Sider

tirsdag den 17. september 2013

Vinglas lysestager

Jeg sad i familiens sommerhus og syntes jeg trængte lidt hygge i køkkenet, hvor jeg sad og lyttede til radioen. Der er ingen tv og internet derude, så radioen var min adgang til omverden. Jeg huskede, at jeg havde set på Pinterest, at man af vinglas og en eller anden form for pynt kunne lave nogle virkelig flotte lysestager, som er både dekorative, personlige og virkelig hurtige at lave. Du kan lave det med hvad du lige har i haven af blomster, blade, bær eller med andre dekorative ting, som du har i hjemmet. Det er kun din fantasi der sætter grænser. Her kommer jeg med mine bud fra en aften i sommerhuset.


Her har jeg puttet en stor rose ind i glasset. Jeg syntes virkelig den blev rigtig flot og den blev også valgt som en af de fire, som skulle blive stående hele aften, ja den står der endnu. 


En lille gren fra vedben pynter også ganske fint. Den var lidt svær, at få til at sidde korrekt, men det var det værd alligevel, især når den ses på det aller sidste billede sammen med de tre andre. Syntes virkelig den er flot der. 


En hvid blomst. Jeg havde kun den ene hvide blomst i hele haven, men smuk det er den. Den kunne være smuk til et bryllup måske med lidt flere blomster i, så den bliver lidt mere overdådig og fyldig. 


Her med vedben og brombær. Det var lidt hyggeligt med friske bær, som dekoration, men kom til at spise dem imens jeg prøvede nogen af de andre dekorationer :)


Dette er en lilla tidselblomst, som jeg tog med fra haven. Tænkte at den med sin lilla farve ville være et festligt indslag til bordet og det blev den helt bestemt sammen med rosen. Jeg elsker dens lidt pjuskede stikkende struktur, som bare gør den endnu sjovere, at se på. 


Havde en lille lyserød blomst, som jeg tænkte kunne lyse lidt op inde hos den hvide blomst og gøre dette glas endnu mere farverigt, hyggeligt og smukt at kigge på. 


Den lyserøde blomst fra før, er nu alene. Stadig smuk, dog mere simpel, men det er jo heller ikke skidt :) Jeg syntes faktisk også denne er smuk ;)


Her med et hjerte med skriften JOY. Den er nok mest til jul, men jeg havde lige stået og lavet dem, så ville lige se hvordan det så ud med sådan en indeni. Den er meget simpel, men den kunne være rigtig sød, som et slags bordkort til en fest, hvor hjertet er med navnet på personen :)


Endnu en der burde være under jul. Den er er faktisk rigtig flot. Det er hjertet fra før med de der meget stikkende kristtjørn blade. Det er super flot og hyggeligt. meget julet :) Jeg er begyndt tidligt med julepynten, jeg ved det, men jeg skal være i god tid, når jeg vil lave alt pynten selv :)


Kristtjørnen alene. Den kunne måske være flot med røde bær, en nisse eller et flettet hjerte. Den vil også være rigtig flot som den er, hvis der er andre glas, som har nogle farver. 


Et saltdejs hjerte på højkant med skriften HOPE. Den er faktisk meget pæn på sin lidt rå måde. 


Det blev de fire jeg udvalgte til at stå på bordet og være hyggelige. Håber du har fået inspiration til at lave nogle til din næste fest eller bare til hygge i vindueskarmen.

Jeg glæder mig til, at vise dig flere af dem her til Halloween og jul. Jeg har i hvert fald tænkt mig, at lave nogle, når den tid kommer :) Ihh... glæder mig allerede.

Lavet af PeacefulAngel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar